Forfatter, konstruktør, tegner og konsulent Jens Riise Kristensen vil foredrage om galionsfigurer fra Søværnets skibe. Figurer, der er en del af marinens symbolverden fra den tid, hvor figurer af tapre helte og fagre gudinder stod i spidsen for flådens skibe. Orlogsskibe var repræsentanter for staten og skulle derfor have en passende udsmykning, der tålte sammenligning med udlandets skibe.
Der vil efter foredraget være mulighed for at deltage i skafning/spisning, idet 2 stk. smørrebrød, 1 stk. ost, 1 øl, vand og kaffe kan købes for 150kr.